Tjes Boogie: Jeg gider ikke bruge mere tid og energi på at hade folk
Lyt til albumteasertrack nederst
Tjes Boogie har lavet et fuldlængde album på engelsk, som aldrig har nået at se dagens lys… indtil nu. Albummet er hans tredje i rækken af soloalbum, og altså efterfølgeren til Hellborn (1999) og Hellrazor (2003).
Vi har taget en snak med Tjes Boogie for at høre, hvorfor albummet aldrig kom ud, og hvorfor han nu rapper på dansk.
Hvorfor skal albummet ud nu?
- Jamen det skal ud nu, fordi jeg føler, det er et uafsluttet kapitel i mit liv, som hænger over mit hoved, og jeg har brug for at få det ud af mine tanker, du ved. Hvorfor kom det aldrig ud? Var det ikke godt nok, kunne det være blevet til noget stort? Hvad kunne jeg have gjort anderledes? Alle de tanker man går med skal ud af mit hoved, og jeg skal have det hele på afstand, så jeg kan starte et nyt kapitel - eller en helt ny bog om man vil, nemlig RAP PÅ DANSK!
Numrene er cirka 3-5 år gamle, hvilket er grunden til at meget af det jeg rapper om ikke er aktuelt for mig længere, så som nogle beef-ting som jeg nævner på et af numrene. Det er ude af mit liv nu, og jeg gider ikke bruge mere tid og energi på at hade folk.
Så albummet har ligget klar i ca. 3 års tid ?
- Ja, det har sådan set bare ligget og samlet støv på min computer, indtil jeg i sidste uge fik nok af alt det unreleased shit som jeg har liggende. Nu skal lortet bare ud, så må folk tage det for hvad det er, altså semi-gammelt shit. Uanset hvad skulle folk bare have chancen for at høre det, og jeg skulle som sagt bare have det ud af systemet… længere er den sgu ikk’!
Hvorfor fik du det aldrig udgivet ?
- Det har taget mig næsten tre år at lave albummet, der har været mange bump på vejen, som har gjort, at jeg ikke har arbejdet så målrettet som jeg gjorde på mine andre albums. Måske også fordi jeg har lavet en masse sideprojekter samtidig. Grunden til at det ikke blev udgivet, ved jeg faktisk ikke. Nogle gange følger folk bare ikke op på de ting og opgaver som de har påtaget sig, og så trækker det i langdrag, og jo længere tid der går, jo mere har folk en tendens til bare at opgive projektet, da musikken bliver forældet og uaktuelt som tiden går.
Hvem har lavet musikken på Grown Ass Man-albummet?
- Dejen (Danmark), Elastinen (Finland), Tommy Tee (Norge), Boy Mike (Finland), Pause Beatz (Sverige), Coach Beatz (Finland), Gettic (Danmark), Jetsetters (Danmark) og Bia Beatz (Sverige) har alle leveret beats til albummet, hvilket også har gjort det svært at få samlet det hele og mixet det.
Hvor er du så henne nu rapmæssigt (tekster som genre), på de kommende ting på dansk?
- Jeg er et helt andet sted i dag, end jeg var for bare tre år siden, både som menneske og som rapper. Derfor er de ting jeg skriver også meget anderledes. Jeg er vel blevet mere moden, og måske også både mere seriøs og humoristisk – selvom det lyder som to modsætninger, synes jeg, at jeg formår at få det til at virke sammen, hvilket jeg helt klart ser som en positiv udvikling.
Hvorfor er du skiftet til at rappe på dansk?
- Jeg startede med at rappe på dansk, fordi jeg gik død i det engelske. Jeg sad fast, mistede gnisten. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om dansk rap, men en dag så tænkte jeg, det kan sgu ikke være rigtigt, at folk er så elendige til at skrive og rappe på dansk. Nu må jeg hellere lige vise folk hvordan man gør! Jeg synes, alt det jeg hørte var så corny, så fjollet – det manglede nosser og personlighed, og det mener jeg, vi (Klyng em up/Spækbræt, red.) kan bidrage med. En seriøsitet og humor man hidtil ikke har hørt i Danmark. Vi har trods alt en masse erfaring fra rapgamet, og så har vi også en livserfaring som de unge rappere ikke har, og det mener jeg, skiller os ud fra de andre. Så nu hvor jeg igen har fundet gnisten, lysten til at lave musik, kan jeg snart ikke vente længere. Jeg vil bare i gang med et dansk soloalbum – men ikke før jeg ved, at jeg har folk i ryggen til at realisere mine planer. Men det hele er godt på vej, og det set ud til at jeg snart går i gang!
En bog er altså nu afsluttet for Tjes Boogie med download-udgivelsen af Grown Ass Man. Albummet kan du downloade her på danskrap.dk i morgen fra klokken 18:00
[mp3j track="http://dl.dropbox.com/u/133708/dkrap/musik/Tjesboogie/14%20Stay%20Right%20Here.mp3" title="Tjes Boogie - Stay Right Here"]









“Tjes Boogie: Jeg gider ikke bruge mere tid og energi på at hade folk”
jeg kunne ikke la’ være med at tænke:
Kumbaya my lord, Kumbaya
Kumbaya my lord, Kumbaya
Kumbaya my lord, Kumbaya
O Lord Kumbaya
Kumbaya my lord, Kumbaya
Kumbaya my lord, Kumbaya
Kumbaya my lord, Kumbaya
O Lord Kumbaya
For the sun that rises in the sky
For the rythm of the falling rain
For all life, great or small
For all that’s true, for all you do
Kumbaya my lord, Kumbaya
Kumbaya my lord, Kumbaya
Kumbaya my lord, Kumbaya
O Lord Kumbaya
For one second on this world you made
For the love that will never fade
For a heart beating with joy
For all that’s real, for all we feel
Kumbaya my lord, Kumbaya
Kumbaya my lord, Kumbaya
Kumbaya my lord, Kumbaya
O Lord Kumbaya
Kumbaya my lord, Kumbaya
Kumbaya my lord, Kumbaya
Kumbaya my lord, Kumbaya
O Lord Kumbaya
O Lord Kumbaya, Kumbaya