5
Sendt 23. marts 2012 af ... Mads Kragh I Anmeldelser
 
 

Så langt foran de andre bitches, at de giver ham jetlag

Det vil ikke være forkert at sige at L.O.C har siddet på den danske raptrone i en del år efterhånden. Han har bare ikke haft helt frit spil til at kunne bestemme selv. Det er der nu blevet lavet om på, og med sit eget selskab SelvGjortMillionærDrøm har L.O.C udgivet sit sjette studiealbum. Albummet er lavet i et tæt samarbejde med Es (Revoltage, Kasper Spez) som hovedproducer på de fleste skæringer, og co-producer på de resterende. Et samarbejde de slipper  godt af sted med. Pladen indeholder kun ni numre, men ikke desto mindre er det mere end rigeligt, og du når ikke at blive træt af det ca. 37 minutter selvgjorte album.

L.O.C kan stort set gøre hvad han vil, og han har allerede gjort en masse. Derfor bærer albummet præg af succes, selvoptagelse, ærlighed og oprigtighed. Endda med en sådan overbevisning at du som lytter, virkelig føler succesen med ham. L.O.C er bedst når han netop rapper om hvor god han rent faktisk er. Jeg elsker især hans selvtillid og levering på numre som “Jetlag”, “SGMD” og “Martyrium”. Linjer som ‘Min kvinde er smukkere end Beyonce’  og ‘Jeg er så langt foran bitches at de giver mig jetlag’ er præcise eksempler herpå. Samarbejdet med Es topper på “Martyrium”, “Skyd Mig Ned (feat. Pernille Vallentin)”, selvfølgelig “Noget Dumt” og “Jeg Er Judas (feat. Gigolo Jesus)” hvor vi oplever en samtale imellem Gigolo Jesus og satan.

Prestige, Paranoia, Persona Vol. 1 er et L.O.C-album der ikke vil skuffe de mange fans der erhverver sig albummet, og samtidig er det en gave for dem der har fulgt L.O.C siden starten af hans karriere. Spørgsmålet er bare hvad vi så kan forvente af L.O.C næste gang, for lige nu sidder han solidt plantet på toppen, og lægger ikke skjul på at han nyder at gøre tingene på sin egen måde. Jeg slutter denne anmeldelse af med de samme ord som L.O.C slutter sin plade:

‘Fuck VIP’en, fuck hele industrien,  fuck jeres anarki, jeg er helt beskidt rig.’


Mads Kragh