RF11: Roskilde – forstad til Detroit for en aften

Ud over sit alias og titlen på sit sidste album (Album of the Year, 2010) er Curtis Cross hverken særlig ho’s-and-sex-fikseret eller selviscenesættende bling-bling-hiphopper. Nej – i stedet har den 27-årige rapper fra Detroit valgt at fokusere på rappen, musikken og ærligheden. Og denne aften på Cosmopol-scenen havde han medbragt godt humør samt live-orkester (bassist, keyboardspiller AB og den dygtige og energiske trommeslager Daru Jones) – et orkester Black Milk også havde valgt at integrere i sit seneste solo-udspil. Ville den form for fokus holde live?

[singlepic id=2020 w=320 h=240 float=right]Der blev lagt blødt ud. En lille instrumental-medley samt et par bløde down-tempo-numre ledsaget af en tilbagelænet Black Milk. Stille og roligt – ja nærmest hypnotisk – forførte Motor City-rapperen sit publikum og tog dem til et sted, de ikke havde været længe. Et sted hvor rap bliver leveret med charme, ærlighed, facadeforladte tekster, simple, men effektive samples og ultra-skarpe instrumental-præstationer. Det var en sand creme-de-la-creme-oplevelse, hvor rappen flød vidunderligt i takt med det dygtige orkester med sit funky, jammende og melodiøse indspark til koncerten. Black Milk bragte bandet ind i koncerten, som jeg sjældent har oplevet det til en rap-koncert. Flere gange var der jam-sessions, soloer og små instrumental-overraskelser, og publikum lappede det i sig. Bandet gjorde, i samspil med Black Milks elegante flow, i den grad oplevelsen mere organisk og helstøbt.

På trods af sin meget kompetente skoling hos blandt andre Canibus, legenden J Dilla og Pharoahe Monch er Black Milk – for mange – stadig et ukendt navn i Danmark. Men med denne koncert in mente samt de tre sidste albums Popular Demand (2007), Tronic (2008) og Album of the Year (2010) (samme tre der også var i fokus denne aften) med sine mange oaser af vidunderlig variation og kolorit burde han få en del mere fokus, da han meget vel er manden, der kan tage rappen tilbage til sit udgangspunkt: Kreativiteten og den konstante jagt på nyskabelser. Og tak til Black Milk for det. Og tak for en koncert i verdensklasse. Tak for at vise, hvor skabet skal stå og for at vise, hvordan rap kan være både melodiøs, afslappet, velovervejet, nyskabende og pokkers velspillet. Og tak for at jeg måtte begrave enhver tvivl om, at et liveorkester var det rigtige fokus at vælge. Og tak fordi vi fik lov til at være forstad til Detroit for en aften.