0
Sendt 22. januar 2009 af ... Danskrap.dk I Nyheder
 
 

Negash Alis debutalbum er på trapperne

At Negash Ali betegnes som et af de største talenter inden for den danske rapscene er ingen tilfældighed. Efter et turbulent år med gruppen Majors, som har mundet ud i pladeudgivelse, en tour og en lang række koncerter til blandt andet Roskilde Festival, Aarhus Took It, Splash og Hip Hop Kemp. På trods af at Negash Ali kun er 18 år, indeholder han allerede masser af erfaring og kvaliteter som er større og bedre end mange af hans ældre kollegaer, og beviser tydeligt gang på gang at alder kun er et tal. Nu er han så endelig klar med debutalbummet “Asmarino”, der udkommer den 2. marts på City Hall Music og Playground. På lydsiden har Negash Ali allieret sig med hovedsageligt Static, men der vil også være beats fra folk som Noize, Pitchshifters, Providers, Madness4Real, Gypsies og Louis Winding.

Asmarino – der er titlen på albummet – er en beskrivelse af en som har association til Asmara i Eritrea. Asmara er hovedstaden i Eritrea, og også den by hvor Negash Alis familie voksede op. Hans mor var flygtning, og da hun kom til Danmark fik hun Negash Ali. Opvæksten blev på Sandholmlejren i 3 år, og 2 år i Odder på et asylcenter, før familien fik en opholdstilladelse. Negash Ali har dog ikke lagt historierne bag sig, men videreført dem med et soul og hiphop-inspireret udtryk på debutalbummet.

Trackliste:

1. Stronger Now
2. Feel The Heat
3. Higher Ground
4. We Get By
5. Asmarino
6. Go Getter
7. Fuck Up
8. Somewhere
9. Riot
10. Reach For The Sky
11. Let You Know
12. Gots To Go
13. You’re Free
14. Move Along


Danskrap.dk

 
danskrap.dk