Malk de Koijn – dansk rap-historie
Malk de Koijn, Arena
Denne aften vil stå som en magisk milepæl i dansk raps historie. Så simpelt kan det siges. I et umenneskeligt tætpakket Arena-telt, hvor der næsten var lige så mange udenfor, som indenfor, skulle Malk de Koijn spille deres første officielle koncert i en række år.
Koncerten var hypet, som en dansksproget koncert sjældent har prøvet. Overalt på campingpladsen kunne man, igennem hele ugen, høre lejrene spille Malk de Koijn-numre og med begejstring samtale om hvor vildt, det ville blive at gense gruppen live on stage. Med så stor bevågenhed og overdrevet hype, kunne det næsten kun skuffe.
Men nej. Folk fik, hvad de kom efter. I 2 magiske timer spillede de 3 jyske sprog-ekvilibrister og ord-legende rappere nærmest alt, hvad de havde lavet igennem årene til publikums store begejstring. Det voldsomt pakkede Arena-telt hoppede og gyngede, og festen ville ingen ende tage. Blæs Bukki, Tue Track og Geolo G lå ualmindeligt tight på beatet og virkede på ingen måde rustne efter de mange år, hvor de havde været gået hvert til sit. Der var ingen tvivl om, at alt denne aften gik op i en højere enhed. Og at en dansk rap-gruppe fra midt halvfemserne, der i mange år har været væk fra scenen, vender tilbage til Roskilde Festivalen 2009 som et af hovednavnene, er så surrealistisk, at man må knibe sig selv i armen, og måske endda også knibe en tåre. Dette var dansk rap-historie.
Når det så er sagt og når, der er blevet slået tyk streg under det fuldstændigt fantastiske i denne oplevelse, vil jeg alligevel rette nogle kritik-punkter. For det første forstår jeg ikke, hvorfor de ikke havde gjort mere ud af sceneriet. Koncerten var stort opsat, og de vidste, der ville komme mange mennesker og hylde dem. Hvorfor så lave så fladt et visuelt show? Jeg ved godt, at det ikke ligger til gruppen med de store armbevægelser, men da de alligevel havde klædt sig ud, og flere gange skiftede kostumer, burde de også have sat disse udklædnings-seancer ind i et større scene-show, da det kom til at virke mystisk og uden en rød tråd. De kunne f.eks. have omdannet scenen til en stor cirkus-arena – det ville da havet passet mere til Malk-universet og kostumerne end det store kedelige og sorte bagtæppe. For det andet var det lidt mærkværdigt, at DJ Jan fra MC Einar var eneste feature. De kunne med succes have brugt flere. For det tredje var overgangene mellem numre usmidige og ikke særligt flydende. Et nummer stoppede, de sludrede lidt, og et nyt blev derefter sat i gang. Det var lidt som om, at man var vidne til en undergrunds-koncert med ualmindeligt mange mennesker som tilskuere.
Jeg ved med overvejende stor sikkerhed, at stort set alle i teltet, denne nat, vil være fuldstændigt ligeglad med ovenstående kritik-punkter, da de havde en fest af en aften hvor bare det faktum, at Malk de Koijn var der og spillede en 2 timer lang koncert med stort set alt, hvad de havde produceret igennem årene var nok til, at alle forventninger blev indfriet. Og lige meget, hvor meget man vender og drejer det her, så var det en stor og historisk dag for Malk de Koijn og dansk rap.
