2
Sendt 18. februar 2012 af ... Dan Grønbech Jensen I Forside
 
 

L.O.C har fundet sin opvarmning på YouTube

…eller…lige knap. Danmarks bedst sælgende rapper L.O.C drager til foråret ud på en næsten udsolgt tour, og nu er det så blevet offentliggjort, at Youtube-fænomenet fra 2011, Niklas, skal varme op for L.O.C.

Niklas er primært er kendt for sine to YouTube-hits ”Chiller Når Du Flexer” og ”Ingen Dikkedarer” samt den tidligere P3’s Uundgåelige ”Ikke Mer’ Mig (Niklas F*** Dig)” og har de seneste måneder været Danmark rundt på egen hånd efter udgivelsen af hans første ep EP1.

Nu gælder det altså forårets L.O.C-tour, som starter i Sønderborg den 29/3 og efterfølgende bringer de to rappere rundt i det meste af kongeriget. Hvis du vil fange L.O.C og Niklas live, så er sidste chance i Ringsted Kongrescenter d. 5/4, da alle andre koncerter ser ud til at være udsolgt.

Hvis ikke du har stiftet bekendtskab med Niklas endnu, så kan det selvfølgelig gøre på YouTube – eller på Niklas’ hjemmeside, hvor det også er muligt at downloade et par af hans tracks. Gratis!


Dan Grønbech Jensen