21
Sendt 4. april 2012 af ... C Sundsdal I Blogs
 
 

Køb dine youtube views og facebook fans

Er man artist, med drømme om at blive til noget… så er de sociale medier stedet. Det er efterhånden mange solopgange siden at man benyttede sig af Dr. Demo og Båndsalat i bladet GAFFA.

At musikbranchen går meget op i youtube views, facebook fans og twitter folowers er ikke noget nyt… og det er forståeligt nok, da det er her at deres brugere/ kunder / målgrupper holder til.
Samtidig er det en super let måde, hvorpå man kan måle og teste produkter/ artister på.
På youtube.com formulerer de det selv på denne måde :

“YouTubes visningstal for videoer er vigtige for alle brugerne på YouTube – både for uploadere og seere. Visningstallene afspejler, hvor mange gange en video er blevet set, og de angiver en videos overordnede popularitet.”

Pladeselskaberne holder sig heller ikke tilbage med jævnligt, at lave status-updates der holder os opdateret om deres artisters youtube views. De sociale medier ER en stor spiller… også i denne branche!

Hvis en A&R modtager nogle tracks med en artist, der har 300.000 views og 20.000 facebook fans, ja så skulle personen fyres på stedet ,hvis han/ hun ikke lige stopper op og lytter. Eller … hvad ?
For en musikvideo med over 300.000 views på 2-3 måneder, ja den lugter lidt af en publikums succes, en viral raket… eller måske bare en artist der hele livet har brændt for at blive hørt/ få hul igennem til et pladeselskab, og som har brugt 2-3000 kroner af på youtube views, facebook fans og twitter followers.

Der har i noget tid (ca. siden 09) været en del tjenester på nettet, hvor man meget let kan tilkøbe sig youtube views og facebook fans. I dag er det meget udbredt, og der er tonsvis af disse tjeneste. (se links nederst)

Hvor valide disse tjenester er?, hvor mange artister der har benyttet sig af dem?, samt hvor mange (få) der i musikbrancen kender til disse tjenester?…. ved jeg ikke, men jeg ved at det eksisterer.

Kunne du finde på at købe youtube views og -eller facebook fans?  Skriv det nederst i kommentarfeltet!

Youtube skriver på deres site, at de har en “avanceret teknologi” der kan spore, hvis der bliver “pustet” til antallet af views. Nu er sagen den at, det ikke længere kun er software, men også rigtige mennesker der tjener nogle få ører på at klikke sig ind på din video. Youtube kan se hvilke lande de forskellige IP’ere kommer fra, og har en dansk sproget video 75.000 views fra rusland og ungarn, er der nok noget galt. Men opfindes der en gift, bliver der hurtigt opfundet en modgift, af nogen på den anden side af kloden, der gerne vil tjene penge. Software der connecter dig til proxyservere rundt omkring i verden, og giver dig den lande ip du behøver osv osv…
Jeg håber dog inderligt at youtube vinder tilsidst… selvom jeg tvivler.

Jeg vil godt indrømme, at hvis jeg var en ung upcomming artist anno 2012, så ville jeg da helt sikkert forsøge en enkelt gang med disse tjenester. For alle ved at det er super svært, at blive set og hørt med alle disse sociale medier… og alle kneb gælder vel, så længe der stadig er et godt track bagved? For det kommer vi ikke uden om ; den gode musik skal være der, ellers virker de her cowboy tricks ikke en døjt.

Nå men nu til hele baggrunden for, at jeg gad bruge tid på at skrive dette blogindlæg (er ikke den store skriver); Alle disse cowboy tricks for at få opmærksomhed af branchen er ikke et nyt, men skræmmende nok så har jeg talt med flere branchefolk, der aldrig havde hørt om dette fænomen.
Enten så spiller de dumme fordi, at de selv benytter det på deres videoer, eller også taler vi rent faktisk om en håndfuld folk i musikbranchen hvor ordet “internet”  stadig er noget man ikke helt forstår sig på… anno 2012.

Så kære musikbranche-banan – hvis du ikke vidste det…. ved du det nu. (håber det er en reminder – ikke ny viden)

Og til sidst; burde man så i virkeligheden ikke skjule antallet af views, således det kun er dem som har uploadet videoen der kan se de tal?

Links herunder er ikke en opfordring til at benytte disse tjenester, men blot for at vise hvor let det er.

Youtube views (google søgning )

Facebook fans (google søgning )

Twitter followers (google søgning )


C Sundsdal

 
Christian er ejer af danskrap.dk som han startede tilbage i 2002. Dengang syntes han, at internettet var ufatteligt kedeligt i forhold til den danske rapscene. Siden er der kommet en masse frivillige for at hjælpe til