NYHEDER
nye-sko

Took It 2009: Kasper Spez

 
Took It 2009: Kasper Spez

Andendagen på Took It er altid noget specielt. Det får man bevis for hver eneste år, når man befinder sig i hjertet af smilets by. Stemningen bærer præg af gårsdagens udfoldelser, og tømmermænd er bestemt ikke en sjældenhed blandt publikummet, men alligevel er der gode vibrationer og en masse kærlighed i luften.

En sejr trods dårlige odds

Lørdagens åbningskoncert på Took It stod den poetiske Kasper Spez for og trods dårlige odds med en fodboldlandskamp og fredagens eskapader med hiphop og druk var stemningen allerede intens inden Kasper Spez gjorde sin entré på scenen. Men præcis klokken 20:00 gik eksillangelænderen veloplagt på scenen.

Spez lagde godt ud med en dyster men intens stemning, og spillede nummeret ”Efter” fra sit aktuelle debut album Fantasten. Stemning var sat fra dette øjeblik, og folk lyttede åbenhjertet med, og faldt i en dyb ekstase mens Kasper Spez leverede varerne i bedste klasse. Nærværet mellem Kasper Spez og publikummet voksede i takt med at numrene skred frem – og mange gav sig helt hen imens de lyttede til Fantastens poetiske klang.

En engel er landet
Tiden fløj af sted i den kun lille halve time, som Kasper Spez skulle underholde crowden i – og den var i den grad er vokset, i takt med de melankolske linjer fra poeten selv. Et nummer, som ramte dybt i folkets hjerter var ”Dagen Derpå” som han spillede sammen med Pernille Vallentin. Den yndige sangerinde lyste op som en lille engel på scenen, med det neddæmpede lys, og spotten der ramte hendes blonde hår. Det vakte jubel og, hos undertegnede, en gåsehudsfølelse af fryd, og det resulterede i en kæmpe klapsalve til de to artister.

Trods scenariet med tømmermænd, træthed fra gårdagens koncerter og en spillende landskamp, leverede Kasper Spez et af de, i undertegnedes optik, bedste shows Took It længe har set. Spez beviste i den grad, at han kan både skrive raffinerede tekster, men kan så sandelig også levere et energisk show.



:


Gør redaktionen opmærksom hvis du finder noget forkert ved denne artikel

Kommentarer (0)

Skriv kommentar !!

This content has been locked. You can no longer post any comment.

busy

##bandbase-forside##

 

Lige nu ser du danskrap.dk med browseren : Internet Explorer 6 (IE6).

Du bør opgradere til version 7 af Internet Explorer (IE7)

Get free downloads for Internet Explorer 7, including recommended updates as they become available. To download Internet Explorer 7 in the language of your choice, please visit the Internet Explorer 7 worldwide page.