Efter magtpræstationen i Arena-teltet til dette års Roskilde Festival var mine forventninger til igen at skulle opleve Malk de Koijn tårnhøje. For høje til at kunne indfries? Måske, men når man udråber sig selv som verdens bedste gruppe er det vel kun hvad man kan forvente.
Folk kunne ikke se skoven for bare træer
Inden det gik løs med Blæs, Geo og Tue var sidstnævnte oppe på scenen for at få mekanikken til at stemme overens. Men folk må åbenbart være godt og grundigt mættet, for der var ingen pålidelige fans der råbte noget i retning "I love you Tue!", "Jeg vil føde dine børn", ikke engang et "Malk de Koijn" blev der råbt efter ham. Chokerende at et udsolgt Train ikke var mere vågen end det!
Men hjerterytmen til intronummeret "Malks Toback" blev sat på, og pludselig kom der mere liv i folk. Beatet bragede igennem, og lidt efter kom de tre bananer på scenen - til det som sagtens kunne gå hen og blive den nye danske landeplage. Slet ikke lige så elegant som på Arena, men mere tilfældigt kom de spankulerende ind fra højre. "Spørger dig selv om du egentlig er klar?" siger Tue midt i nummeret, og det spørgsmål kunne et noget uoplagt Malk måske godt have stillet sig selv.
Malks Toback?
Men de fik foldet sig ud på de næsten to timers spilletid de havde, og showet var nærmest en genfortolkning af Roskilde-eventyret, og så alligevel. For de gang klassiker på klassiker fra de to albums, et par nye numre, men der manglede så sandelig også en ørehænger som "Du Min Pige", noget kostume-skift, noget ekstraordinært.
Misforstå mig ret, Malk var nærmest i akrobatisk form på den scene. Men man savnede det som fik én til at trille en tårer på Roskilde Festival. Nuvel, noget af glæden i Roskilde var måske også en slags ekstatisk gensynsglæde, men kender man dem, ved man at de har mere energi, mere stil og mere overskud end det de hev frem denne sene fredagsstund på Train - og jeg har set det med mine egne øjne. Topform eller ej - Malks toback!
:
Gør redaktionen opmærksom hvis du finder noget forkert ved denne artikel
