
Tiden nærmer sig med hastige skridt til det store MC's Fight Night jubilæumsshow i KB Hallen.
Fra i dag og hver dag frem til finalen på lørdag d. 17/10 vil vi her på sitet præsentere dig for alle finalisterne, så du har mulighed for at lære dem lidt bedre at kende - og hvem ved, måske endda lære noget om freestyle?
Vi har sendt otte spørgsmål til alle 16 finalister, og det er deres mailsvar der udgør de små artikler. De svarer blandt andet på hvordan de begyndte af freestyle, hvad der kendetegner en god battlerapper og hvad MC's Fight Night har gjort for dem.
I dag, lørdag 10/10, åbner vi optakten med intet mindre end tre profilinterviews, og fra i morgen er der to om dagen - ét om morgenen og ét om aftenen.
Så tjek op på MC's Fight Night temasiden, og bliv lidt klogere på Danmarks 16 bedste freestylere!
:
Gør redaktionen opmærksom hvis du finder noget forkert ved denne artikel

