For første gang siden Rihanna-sagen er Chris Brown på banen med et nyt singleudspil og dertil hørende video. Den 20-årige sanger har forsøgt at komme igennem affæren så udramatisk som muligt og har nu aftjent sin samfundstjeneste. Derfor kunne fans foranlediges til at forvente, at denne første single fra Browns kommende plade, ville være noget i stil med en ydmyg og undskyldende ballade, hvor den unge sanger tigger om nåde og tilgivelse.
Men der ville man tage grueligt fejl. Tværtimod er her tale om et råt, mekanisk klingende track samplet over en lydeffekt fra filmen ”Transformers”. Nummeret gæstes af Lil’ Wayne, som bidrager med to vers og produktionen er leveret af Swizz Beatz. Videoen er instrueret af Joseph Kahn, som blandt andet er kendt for sit arbejde med navne som Britney Spears og Eminem. I et interview med MTV fortæller Kahn om videoen:
"Everything has a certain mechanical rhythm. He [Chris Brown red.] actually created a dance style for this that is mechanical. It's sort of a hyper-intense version of the robot. Even the transformations go directly in line with the movements."
Det lader altså til der stadig er penge og store navne bag Chris Brown, som måske redder sig selv ved netop ikke at hænge fast i fortiden og i stedet forsøger at fokusere på at lave ny musik. Der er i hvert fald ingen pardon at fornemme i hverken nummeret "I Can Transform You" eller videoen til, og det er faktisk en positiv overraskelse.
Den 27. oktober headlinede Brown en koncert i New Jersey for radiostationen Power 105.1 og sangerens egen USA tour sparkes i gang den 14. november i House of Blues i Houston, Texas. Albummet Graffiti er sat til at udkomme den 15. december.
Eksternt link : http://www.myspace.com/chrisbrown
Gør redaktionen opmærksom hvis du finder noget forkert ved denne artikel



