|
|
| I øvelokalet med Negash Ali |
| Interviews - Interview |
|
Jeg gør min entré i hjertet af Odense, det som er kendt som Das House, der rummer flere studier og øvelokaler. Det er knirkende gamle trægulv, og de mange malerier, passer perfekt til min forestilling om opstanden af den genre, som Negash Ali har taget til sig - soul. Og midt i Negash' og bandets pause, dumper jeg ind af døren og ud i køkkenet, hvor de spiser frokost rundt om et lille bord.
Negash vender tilbage, og i køkkenet, hvor der stadig bliver hængt ud, får undertegnede langt linjerne klar med hvad dagens agenda, på omkring halvanden time, er. Der bliver nikket, som i, at det var det samme de havde forestille sig - og vi begynder så småt, at gå tilbage mod øveren. Men inden alle folk er kommet med, fjoller Jens Kristian med stolen, som han mener er "for dværge". Der er god stemning på hele flokken, som både forstår at have deres seriøse momenter, men samtidig kan tage et afbræk og slå sig løs.
"Hvis Bornholm serverer risengrød med kanel og smør, så æder jeg det gerne", sætningen bygger på noget Static slyngede ud tidligere omkring Bornholm, hvor han engang havde fået serveret risengrød før et job. Negash er åben omkring at han er klar på at smage bornholmsk risengrød, men ellers holder han i resten af mit hurtige interview, kortene tæt ind til kroppen. Han løfter ikke sløret for for meget, men tilkendegiver dog, at man vil opleve en udvidelse af hvad man tidligere har set, men lover samtidig smagsprøver og skøre indslag. Det er svært at få lokket det helt vilde ud af ham, men han er ikke bange for, meget uselvisk, at uddele props til bandet under interviewet. Bandet, som man i øvrigt hverken opfatter som dem med Negash Ali - eller omvendt. Når der skal vælges sange, sker det på tilfældig og demokratisk vis. Der er ingen der som sådan går i front - alle får et ord indført, hvilket virker som en af motivationsfaktorerne i dette projekt. Har man ikke allerede oplevet en live-koncert med Negash Ali, kan det varmt anbefales at gøre det på denne tour, hvor det virker som de rammer med endnu mere gejst og intensitet end man før har set.
Del denne artikel
Email denne artikel
Kommentarer (1)Skriv kommentar !!This content has been locked. You can no longer post any comment.
##bandbase-forside## |
Jeg møder Negash Ali og hele hans kontrabande i øvelokalet, i færd med at lægge sidste hånd på deres set-up til den Danmarks turné, der venter dem lige om hjørnet. I erindringen om denne dags hovedperson, havde jeg et gruppealbum med Majors, der slog benene væk under mig, og debutalbummet Asmarino, som gav mig et knock-out for hvad jeg troede om Negash Ali. Jeg havde luret ham på årets Roskilde Festival, og til torsdagskoncerten i Kongens Have (i Odense), hvor jeg har måtte bøje mig i støvet, og kun erklære endnu mere imponeret af det yngste Majors-medlem.
Et meget imødekommende band (der med alle mand indebærer Negash Ali, Static, korsanger Temu Bacot, trommeslager Jens Kristian og bassist – sangerinden er taget hjem for i dag) giver hånd, og der ryger en sludder for en sladder frem og tilbage i lokalet. Det går op for dem, at de nok skal have flere øl for at kunne blive ved med at køre på, og imens Negash går i kiosken efter Tuborg Classic, inviterer Static mig på en lytter af det nye Fight Night nummer i øveren. Jeg bider mærke i de sportstasker, der ligger og flyder, toiletpapiret der står fremme, og den sidste nye udgave af magasinet "Woman", som ligger på bordet ved sofaen... typisk drenget? Måske.
Fluen på væggen er i dagens anledning mit nye alias. Under tre-numres-forestillingen sidder jeg i sofaen og kigger på, og selv der kan de imponere mig. Numrene lyder himmelsk på plade, men når Negash spytter det direkte til en, tager han det endnu højere. Der kan ikke herske tvivl om, at han er minded til at spille Danmark tynd.
