Callas - profilinterview

 

Så er dagen oprundet. Dagen for finalen, og vi præsenterer den sidste rapper inden slaget skal stå. Eller, dvs. den næstsidste, for den opmærksomme læser vi have bemærket, at vi mangler én - og det er sandt. Der kan selvfølgelig nå at komme en feberredning i 11. time, men lige nu ligger der ikke flere interviewsvar i indbakken. Når og hvis der kommer et pip fra sidste mand, så kommer det naturligvis op.

Indtil da er det Callas - en 20-årig østjyde, der efter to års forsøg er blevet klar til KB Hallen og en plads i den eftertragtede ring.

Hvad kendetegner en god battle-rapper?
- En der kan flowe, rime godt, lave fede punchlines og samtidig vise et overskud på scenen, ved at nå ud til publikum, og få ens modstander til at se så ligegyldig ud som muligt.

Hvad synes du er det vigtigste hvis man skal mestre freestylekunsten?
- Uha, der er sgu mange ting, det er svært at pege noget bestemt ud. Selvfølgelig skal man kunne ligge på beatet, og jeg vil også mene at det er væsentligt at man skal kunne rappe stabilt om et emne, modsat Freestyle i USA hvor de ikke rapper om emner, og på den måde kan det hele være skrevet hjemmefra.

Kan alle lære at freestyle hvis de har interessen og et godt ordforråd?

- Ja, det tror jeg godt de kan, men det kræver en indsats og det kræver at man begynder at tænke i rim. Det nytter ikke noget bare at have et godt ordforråd. Det kræver at man får opbygget et niveau hvor rimene sidder på rygraden, så man ikke længere skal koncentrere sig om hvad der rimer på hvad. Det skal komme naturligt, så man i stedet for kan fokusere på at levere gode emnerunder, og ligge ekstra tight på beatet eksempelvis.

Hvorfor tror du der ikke er flere kvindelige freestylere?
- Hvorfor er der ikke flere mandlige frisører?

Kan du bruge dine freestyleevner til andet end rap-battles?

- Med tiden så styrker man vel selvtilliden, og evnen til at improvisere kan vel også bruges i mange sammenhænge.

Hvorfor / hvordan begyndte du at freestyle?

- Mig og mine kammerater opdagede det på internettet for mange år siden, og jeg blev ret betaget af det, så jeg startede så småt selv med at fristile. På et tidspunkt mødte jeg nogle gutter som jeg begyndte at rappe sammen med, og så kommer det lige så stille og roligt af sig selv.

Hvordan er det at være en del af noget der er blevet så stort som MC's Fight Night er blevet?
- Det er meget spændende. Jeg glæder mig til at opleve finalen. Derudover er det ikke noget jeg går og tænker så meget over. Jeg går ikke og tænker på hvor stort et arrangement det er, og hvor mange folk der er nede med arrangementet efterhånden. Jeg tror det er vigtigt at tage det hele stille og roligt.

Hvad har MC's Fight Night givet dig - som person og som rapper?
- Jeg har lært en masse fine folk at kende, og jeg har udviklet mig meget som rapper i takt med den sceneerfaring jeg har tilegnet mig. Men jeg håber på at det nok skal kaste noget mere af sig “karrieremæssigt”.



:


Gør redaktionen opmærksom hvis du finder noget forkert ved denne artikel

Kommentarer (1)

...
0
Nogle der ved hvorfor der aldrig kom et profiliterview med fantomet??
cone 19-10-2009 kl 12:06

Skriv kommentar !!

mindre | størrer

busy
 

Lige nu ser du danskrap.dk med browseren : Internet Explorer 6 (IE6).

Du bør opgradere til version 7 af Internet Explorer (IE7)

Get free downloads for Internet Explorer 7, including recommended updates as they become available. To download Internet Explorer 7 in the language of your choice, please visit the Internet Explorer 7 worldwide page.