NYHEDER

Roar - profilinterview

 

Roar er første mand denne torsdag morgen. Den 17-årige rapper var i ringen første gang i 2006, da han var en ung lille knægt. Nu er han tilbage - og der er nye boller på suppen!

Hvad kendetegner en god battle-rapper?

- En god battle-rapper, er efter min mening en der via sit flow, overskud og improvisation kan underholde publikum optimalt. Jeg mener også det er vigtigt at kunne svare hårdt tilbage på modstanderens punchlines på en nuanceret måde.

Hvad synes du er det vigtigste hvis man skal mestre freestylekunsten?

- Hvis jeg skulle vælge det VIGTIGSTE ville jeg sige gå-på-mod, og så evnen til at rime konstant og godt på alt. Så kommer flowet og teknikken stille og roligt, jo mere selvsikker du er.

Kan alle lære at freestyle hvis de har interessen og et godt ordforråd?
- Ja, det vil jeg næsten tro. Hvis du er glad for at rime kommer det hen ad vejen.
Jeg har trods alt "oplært" 2 rappere, der også går i ringen den 17. :) Men igen man skal ville det, og det kræver også noget talent for at rime og være musikalsk.

Hvorfor tror du der ikke er flere kvindelige freestylere?
- Det er et godt spørgsmål, de synes jo det er fedt! Måske skyldes det at vi er hårde i ordene mod hinanden. Drenge bliver generelt omtalt hårdere blandt venner, end kvinder gør. Men en bitch fight ville da være meget interessant at se en dag:)

Kan du bruge dine freestyleevner til andet end rap-battles?

- Jep, det er enormt vigtigt at kunne improvisere, specielt når man ikke orker lektier. Ud over det er det også meget nyttigt, hvis du står overfor pressede situationer.

Hvorfor / hvordan begyndte du at freestyle?
- Det er lidt sket i 3 step. Klicheen - da jeg så ”8 Mile”, synes jeg det var fedt, og tænkte på om det også skete i Danmark nogen steder. Så viste min storebror mig MC’s Fight Night klip fra 2005, og jeg var vildt fascineret af det.
Jeg ville gerne opleve det som publikum, så jeg var engang inde på musikcafeen og se de gamle rutinerede freestyle. (Rødhætte, Henrik Hass, Kejser A, D-On, Ham Den lange, Kim Jensen, Stefan P) Jeg var en "MEGET" lille knægt der stod blandt flere fuldvoksne mænd, så Jøden (som var konferencier til arrangementet) tog mig op på scenen og lod mig blive emne-maskine. Det var en kæmpe oplevelse for mig, og gav mig senere hen blod på tanden til selv at prøve det.

Hvordan er det at være en del af noget der er blevet så stort som MC's Fight Night er blevet?
- Jeg synes det er et fantastisk koncept, og meget fedt at følge udviklingen.
Så jeg er da stolt af at være en del af feltet i år, når man tænker på hvor mange dygtige freestylere vi har i landet.

Hvad har MC's Fight Night givet dig - som person og som rapper?
- Først og fremmest enormt mange oplevelser. Jeg har været så heldig både og blive vist på live tv i 2006 både DR2 med Fight Night, og i børneprogrammet Junior. Udover det var jeg med på Langelands Festivalen i 2007 foran 8000 mennesker. Nogen gange kan man slet ikke forstå at man har optrådt på en scene med 8000, og skriver autografer, eller at der er over 100.000 der har set mine battles på youtube. Så det er jo et kæmpe PR show, nu da konceptet har udviklet sig til at nærmest ALLE kender MC’s Fight Night.
Det har givet mig mange uforglemmelige minder, desværre også få negative, eftersom jeg gik videre i 2006 fordi jeg var "lille og nuttet" har jeg desværre også fået en del kritik og trusler. Men det har bare givet mig mere blod på tanden, så det er en stor forløsning at være tilbage igen :)



:


Gør redaktionen opmærksom hvis du finder noget forkert ved denne artikel

Kommentarer (1)

...
PiZZaMaNn
Jeg synes det er fedt, jeg husker tydeligt da ROAR var forummets joke
han skrev og skrev, battlede nederen rim og mente at han kunne ta' alle ud :)nu 4-5 år efter er han her stadig og hans lange kamp mod strømmen har da givet ham mere at gi' af

Rock on dude
PiZZaMaNn 15-10-2009 kl 09:46

Skriv kommentar !!

This content has been locked. You can no longer post any comment.

busy

##bandbase-forside##

 

Lige nu ser du danskrap.dk med browseren : Internet Explorer 6 (IE6).

Du bør opgradere til version 7 af Internet Explorer (IE7)

Get free downloads for Internet Explorer 7, including recommended updates as they become available. To download Internet Explorer 7 in the language of your choice, please visit the Internet Explorer 7 worldwide page.