Scratch Entertainment kan igen i år præsentere mesterskabet blandt de danske DJ's - DM I Mix. Igen i år er finalisterne fra hele landet, og deltagerne byder på DJ Needlesplit fra Aalborg, DJ Credit fra Næstved, DJ Beatnik fra Odense, DJ Wernz fra Gentofte, DJ Graded fra København og sidst men ikke mindst DJ Mr. Man fra Haslev. Hver deltager har 2 pladespillere, en mixer og en ordentlig røvfuld pladestak til rådighed og vil dyste på kryds og tværs. Vinderen afgøres via dommerstemmer, bestående af tidligere deltager og mestre fra DM I Mix. Ikke nok med at vinderen skal repræsentere Danmark ved Verdensmesterskaberne i London, så modtager 1., 2. og 3. præmien tonsvis af præmier fra de forskellige sponsorer.
Igennem aftenen skal man selvfølgelig også underholdes af en hel række rap-acts fra både ind- og udland. Rasco (US), som står for en blanding af hardcore rap over støvede, jazede produktioner er signet på Stones Throw Records, men vil slippe det amerikanske en aften for at spille til Danmarks største DJ arrangement. Derudover kommer kollegaerne El Da Sensei (US), Torae (US), Returners (PL), Snowgoons (DE) og danske Joe True, som i øjeblikket er aktuel med singlen "Rapper Ska' Rap" og er klar med debutalbummet "Den Ægte" den 1. september vil også komme give den fuld æd!
Lortet vil i år gå ned den 5. september 2009 på Lille Vega i København. Billetter koster 165 kr. + gebyr og kan købes via Billetlugen (direkte link). Husk også at tage et smut for dmimix.dk, og tilmeld dig arrangementet på Facebook her.
:
Gør redaktionen opmærksom hvis du finder noget forkert ved denne artikel

