Hvor er den danske rap factor?

Det er godt nok længe siden sidst! Jeg har skrevet mindst 10 klummer om alt muligt, som jeg så senere hen ikke synes var godt nok til mig. Ja, til mig selv! Nutidens tendens handler nemlig om mig, mig og mig. Det gør denne klumme også! Altså ikke om mig, men om hele den her narcissistiske tid vi lever i. Sådan er Danmark, og sådan er verden for tiden. Inden for hiphop handler det også om mig, mig og mig, det er en blær-kultur, så det vel en naturlig udvikling?! Er det forbrugeren eller produktet der bestemmer fællesnævneren? Jeg ser alsidigt på rap og hiphop, og kan både se med de øjne som alle undergrundshovederne ser med, men bestemt også med dem man i kulturen vil kalde mainstream. Sådan er det at være konfliktsky, og godt tilfreds med det man har. Jeg har også tusind undskyldninger for, at denne klumme først ser dagens lys nu. Jeg gider ikke engang begynde, men jeg tror, jeg fik den folkelige sygdom "påtaget stress". Selv da jeg skrev det her, ringede folk til mig, og kunne ikke forstå jeg virkelig ikke kunne snakke. PRES! I takt med at der kommer flere overflødige ting i vores hverdag, vokser hverdagens stressniveau proportionelt. Alle de muligheder vi har skaber stress, og det er, for mig, en omvendt verden.

Jeg har opdaget noget nyt i min stressende hverdag. Nemlig at hiphop og rap er overalt nu! Det er uanset om du tænder tv'et, radioen, eller går en tur i supermarkedet. Jeg har ikke sovet i timen de sidste 5-10 år, men jeg har først sådan rigtig bemærket det nu. Måske har jeg aldrig tænkt over det, fordi jeg er så selvoptaget? Eller fordi der i min hverdag i forvejen altid har været så meget hiphop/rap omkring mig? Jeg ved ikke, om det er godt eller skidt at hiphop er overalt. Det såkaldt 'smukke' ved kulturen forsvinder i sladderbladenes ligegyldige crap, de danske rap albums bliver mere og mere ligegyldige - intetsigende! Kulturen bliver kendt som en haterkultur, og alle vil være rappere! Hiphop Danmark har brug for forandring, eller også har vi brug for, at den finder tilbage til dens idealer. Jeg er slet ikke sådan nede med alt det der 'keep it real' fis, men jeg vil sige, at hiphop er min levevej og det meste af min fritid, så jeg følger med, så godt det kan lade sig gøre. Men lige pt. keder dansk rap mig gevaldigt. Jeg kan tælle på én hånd, hvor mange jeg synes skiller sig ud her i 2009. Det kan være så kedeligt, at jeg kunne få lyst til at sidde og lytte til 80'er rap, imens jeg havde slukket for alt andet omkring mig. Jeg er ikke fan af oldschool rap, men åbenbart heller ikke særlig meget af newschool rap. Det er så ærgerligt at de få folk som prøver at være nyskabende, og/eller skille sig ud, ikke bliver accepteret af den gennemsnitlige hiphopper i dag. Det er nøjagtig som så meget andet her i 2009, ligegyldigt, overfladisk og virkelig uinspirerende for mig. Jeg har ofte hørt, at alle vil være rappere, og ligeledes har jeg hørt, at alle vil have fame. Fame burde snart komme på dåse, eller i pille-form. Det er så usmageligt, og direkte gustent. Desuden kan jeg vel ikke snakke om idealer når jeg ikke var særlig gammel dengang de såkaldte idealer toppede?

Jeg tjekker tit rapspot, danskrap.dk og andre boards på nettet om hiphop, og jeg ser hele tiden nye rappere, grupper eller producere skrive, at vi skal tjekke deres nye sang/produktion. Det stoppede jeg med for længe siden, for efter at jeg en del gange klikkede mig ind på diverse MySpace-sites og hjemmesider, så blev jeg virkelig overrasket over, hvor meget lort der findes på nettet. Nu forstår jeg hvorfor konceptet med telefonsælgere stadig virker. Nu forstår jeg hvorfor kunderne stadig kan blive sure efter de har godkendt salget i telefonen. For hold da helt Kim Larsen jeg har noget vigtigere at foretage mig! Måske kunne jeg begynde at dyrke mit ego endnu mere, tage en masse bruncreme, melde mig ind i fitness DK, købe en lyserød bandana, og melde mig til programmet Singleliv på Kanal 4! Hvis det fejler, så melder jeg mig bare til Paradise Hotel, og får en masse streetcredibility på at kunne: INTET! Mulighederne er åbne, og jeg har travlt, men der findes heldigvis så mange smutveje. Jeg forstår ikke helt hvorfor så mange unge og muligvis talentfulde rappere har så travlt med at blive set, hørt og eksponeret? Hvad skete der med "tålmodighed er en dyd!"? Jeg elsker rap, men det skal ikke lyde af h...... til. Det må gerne have dybde, indhold, kant osv., og de kunstnere der forstår at vente til det rette øjeblik, er i min bog de kunstnere som når længst.

Generelt er jeg bare træt af den her Paradise Hotel, X-factor og reality-tv tendens vi er havnet i. Alle vil være kendte, og alle vil være det hurtigst muligt. Jeg plejer ikke at tjekke op for den slags tv, men må indrømme at X-factor tilfældigvis kørte på mit tv hver fredag, i den periode de sendte. Jeg må konstatere at det jo var direkte forfærdeligt. Jeg kunne sidde og blive helt indebrændt. Er det så lykkedes DR at skabe en succes fordi alle folk har en mening om det? Hende Linda som vandt - det hele pissede mig sgu af. Hun er det, jeg ville kalde en sjoller! For at bruge et godt gammeldags hiphop udtryk. Hold da kæft en ynkelig trunte hun var/er. For ja, hun kan synge, og det er alt sammen meget godt. Men hvor var X-factoren?! Generelt har jeg ikke meget tilovers for det program, og det har også taget nok af min tid allerede, men jeg kunne ikke lade være med at tænke, at et lignende program inden for hiphop kunne være griner. Så kunne alle de kedelige MySpace-rappere og selvhype'ende crews få sat deres skills på en prøve.

Jeg savner noget rap der er af så høj kvalitet, at jeg kan sætte det på om 5 år og stadig bare rocke det! Jeg har ikke nødvendigvis brug for noget nyskabende, da jeg synes den generelle rapkritiker altid spiser os for nemt af ved at sige, at vi mangler rappere der er nyskabende. Udvikling er en god ting, men det kan også blive for meget. Hvornår kommer den næste rapper der bare har sin egen stil, og tager hele rap-Danmark med storm? Én der gør det ved udelukkende bare at køre sin egen stil, uden den er pakket ind i et image, gøgl eller et alias. Tak.