|
|
| Insane i Store Vega |
| Artikler - Artikel |
B-Real - Store Vega, KøbenhavnLørdag den 15. august Undertegnede var en af dem, som fik en febrilsk glædesrus da jeg så, at holdkaptajnen fra den notoriske Los Angeles gruppe Cypress Hill, havde i sinde at gæste Danmark. Cypress Hill er nok mest kendt for deres succesrige, og legendariske udgivelse Black Sunday, der ramte gaden som en euforisk hiphop tsunami tilbage i 1993. Jeg var så heldig at opleve hele konstellationen Cypress Hill, da de gav deres uforglemmelige koncert på Roskilde Festival tilbage i 1996. Så det var ikke uden forventninger, at jeg troppede op på spillestedet Vega, i det indre København. Klokken havde lige slået 21:00, da aftenens koncert blev skudt i gang af Næstved-gruppen Hvert Aspekt, som havde den fornøjelse, at tage første spadestik til en måske kommende legendarisk hiphop-koncert. Jeg havde faktisk ikke regnet med, at der, ud over Jøden og Jonny Hefty, ville figurere endnu et opvarmningsnavn. Drengene fra Næstved laver crunk, en genre som jeg desværre ikke er den store tilhænger af, om det så er udført af en amerikansk eller dansk artist. Og man kan dertil sige, at de gjorde deres bedste, men det lykkedess ikke at få den halvfyldte sal med på deres noder. Selvom de viste entusiasme og en fanden-i-voldsk energisk præsentation på scenen, lykkes det ikke at vinde publikums gunst. En væsentlig faktor for denne problematik kunne til dels skyldes, at den musikalske lyd var langt højere, end lyden fra vokalsiden. Lige efter Hvert Aspekt var trådt ud af scenen, var det tid til aftens anden act - som var ingen ringere end Jonny Hefty & Jøden. De to garvede sceneherrer har optrådt til et utal af shows landet over, og der er næsten statsgaranti for et habilt show, når Jøden & Jonny Hefty tørner sammen på en scene. Denne aften var ingen undtagelse, for de matcher hinanden fænomenalt godt, og deres fælles karakter og træk er altid en underholdende oplevelse. De startede med, at gøre deres entré på scenen til lyden fra temaet fra den populære børnetvserie fra 80´erne "Nu ruller vi alle – Palle, Polle & Ruth" - til stor underholdning for publikum. Herfra steg underholdningsniveauet i takt med at tiden skred frem. Salen havde fået besøg af flere mennesker, og stemningen var god, energisk og intens. Man fik udover deres klassiske numre som Tryllebønnen, Hamrer Løs, også mulighed for at lytte til numre fra deres kommende album, som bestemt tegner sig lovende, og albummet skulle gerne se dagens lys engang i det nye år – set med ´hiphop tid´, men vi venter med stor spænding. Efter et fuldført show med Jøden & Jonny Hefty, var der en lille pause, som føltes ganske godt, eftersom varmen havde taget sit greb om salen. Efter små 10 minutter, var det tid til Latinamerikanske Psycho Realm, som jeg må erkende jeg ikke har hørt meget til, siden jeg fik erhvervet deres debut fra 1997 - Psycho Realm. Og jeg var åbenbart ikke den eneste, som ikke havde garderet mig, og ført mig ajour med Psycho Realms udvikling op gennem 90´erne og frem til i dag, for mildest talt, så var der ikke mange i salen, som kunne nikke genkende til mange af de numre, som de leverede denne aften. Det var egentlig lidt synd, da jeg personligt fandt deres show enormt intenst og energisk. Men aftens store klimaks fra Psycho Realm var da de spillede det (for mig) nok mest kendte nummer fra deres side, Psycho City Blocks, hvor aftens store navn, B-Real, medvirker på. Selvom de talentfulde herrer fra Psycho Realm forsøgte at skabe en bragende stemning, endte det desværre med at blive torden uden lynild. B-Real var uden tvivl aftens hovedperson, det kunne man sagtens mærke fra publikummets side, da der nærmest spredte sig en glædesrus i salen, da B-Real gjorde sin entré på scenen. Allerede fra koncertens start, kunne man fornemme den livsglæde, som strømmede ud fra B-Real og over scenekanten. Det har i sig selv en stor værdi, da man alt for ofte ser latente og publikumsfjerne koncerter i Danmark - især fra amerikanske artister. Og intet var lagt på is til denne koncert, der blev leveret udødelige og klassiske numre, fra Cypress Hills bagkatalog, såsom How I Just Could Kill A Man, I Wanna Get High og Insane In The Brain. Tiden nærmest fløj af sted, og salen var bragt til kogepunktet. Alle ingredienser var med for en fed hiphop-koncert. Leveringsdygtig rap, hvor rapperen ikke bare prædiker løs, men hvor der er et harmonisk mellemspil mellem publikum og scenen. Veludvalgt trackliste, hvor publikum kunne genkende alle numrene, og der blev i den grad rappet med fra salen. Hvis man skal lave en samlet konklusion, så kan man konkludere, at denne aften virkelig var en aften, hvor man kunne mærke hiphoppen, og hvor stemningen bare blev højere og højere. Og aftenens koncertbrag blev lukket og slukket med det famøse nummer Hits From The Bong. B-Real beviste endnu en gang, at han i den grad stadig er en af hiphoppens store entertainere, og at han kan levere et fuldendt show. Han kan, med andre ord, rocke huset fra South Gate til København. Klik her for at se galleriet
Del denne artikel
Email denne artikel
Kommentarer (0)Skriv kommentar !!This content has been locked. You can no longer post any comment.
##bandbase-forside## |
B-Real - Store Vega, København





