|
|
| Veteran Cosmic Rocker – Et elegant produkt fra fabrikken |
| Anmeldelser - Albums |
|
De produktive folk fra Profactory, har endnu engang udsendt en raffineret udgivelse, som med sikkerhed får solen til at skinne over det danske rap-miljø. Denne gang er der tale om Veteran Cosmic Rocker, som er en konstellation af det bedste, den danske undergrund kan stille med. Bag navnet gemmer sig bl.a. Dialecs, som man kender fra D´Artcore – som i øvrigt gav en inspirationsværdig indsprøjtning til den danske rap-scene. Kompilationen Veteran Cosmic Rocker er en udgivelse som slår med brede vingeslag, og man bliver revet med allerede fra første nummer. Der er en enorm energi over dette album, det er virkelig gennemført til mindste detalje, hvilket må glæde selv den kritiske lytter. Man kan mærke den kærlighed som figurerer som lækre ingredienser på hver et nummer, især nummeret med Context, ”So Magnificent”, er ekstraordinært skønt, og de pulserende og funky beats ligger perfekt til Contexts rap. Også Khal Allan laver vand om til vin på dette album, med sine reflekterende tekster, som rammer hovedet på sømmet, med sin præsentation på nummeret ”Processen På Ærten”. I det hele taget er hvert nummer en byggeklods til et godt fundament, som man kun kan håbe efterfølges af lignende udgivelser. Konklusionen på denne anmeldelse må være, at der her er tale om et udfordrende album, som giver leverance til et høj kvalitetsniveau, som man i den grad bliver inspireret af. Der er så mange momenter og en så høj overbevisning, at dette album er et must for enhver med interesse for hiphop. Du vil elske det.
Del denne artikel
Email denne artikel
Kommentarer (3)...
For en gangs skyld er jeg enig med anmelderen på danskrap.dk hehe. Men I mangler sgu stadig lidt at få jeres facts i orden. Dialecs er ikke en del af Veteran Cosmic Rocker, som jo er et producerteam, men han er rigtig nok rapperen i D'Artcore og gæster også et track på VCR's udgivelse.
...
Veteran Cosmic Rocker er: Exampler og Dj Kontant. Dialecs er kun med på et gæstevers
Det er heller ikke en "compilation" jeg er dog enig i at det er et godt album, men du skal da vide hvad du skriver om, når du laver en anmeldelse, det skylder man da lige kunstnerne, specielt når man oven i købet synes de er fede Skriv kommentar !!This content has been locked. You can no longer post any comment.
##bandbase-forside## |








